Bøger
Arne Astrup,Christian Bitz

Verdens bedste kur vol. 2.0

Kunne du tænke dig at nå din idealvægt og holde vægten? Så har du løsningen i hånden. VBK 2.0 er en komplet guide til at nå dine mål — helt uden afsavn og mærkværdige kostprincipper.

Christian Bitz og Arne Astrup har denne gang lavet en bog for dig, der er alene på kur. De har taget udgangspunkt i verdens største videnskabelige undersøgelse om kost og vægttab, Diogenes, der også var fundamentet i bestselleren Verdens Bedste Kur, og med erfaringer fra den har de skabt en bog med velsmagende mad, der slanker og gør dig sundere. Og denne gang er opskrifterne, der alle er til én person, endnu mere enkle.

VBK 2.0 tager dig i hånden gennem en 4-ugers madplan, der garanterer et vægttab på 1–2 kilo om ugen. Herefter guides du videre til bogens mere end 80 lækre og nemme opskrifter, som giver dig lyst til at leve sundere, hvilket er fundamentet for en holdbar livsstilsændring, som er essentiel for et succesfuldt og vedvarende vægttab.

Nogle gange kræver det lidt ekstra at nå idealvægten, og Bitz og Astrup opstiller syv ’slankesynder’, som man skal passe på undervejs. I bogen møder du syv tidligere overvægtige, der hver især har overvundet deres ’slankesynd’, som i årevis har spændt ben for et vægttab. De fortæller om deres succesoplevelser med kostprincipperne, og du får konkrete råd og viden, der én gang for alle fjerner enhver undskyldning, så du kan blive slank for altid. Læs bl.a. om, hvordan Gitte tabte over 40 kilo ved at følge principperne og opskrifterne i VBK 2.0.

Christian Bitz (f. 1977) er uddannet cand.scient i human ernæring og har siden 2011 været forskningschef på Herlev og Gentofte Hospital. I 2008 startede han egen virksomhed med en klar mission om at gøre Danmark sundere. Han har optrådt som vært og ekspert på tv i adskillige programmer, hvilket bl.a. har indbragt ham Mad+Medier-prisen for kritisk madjournalistik (2014) for tv-programmet Bitz & Frisk.

Arne Astrup (f. 1955), læge, dr.med., professor, leder af Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Er leder af en af verdens førende forskergrupper inden for fedme, diabetes og hjerte-karsyg-domme og har publiceret flere end 700 videnskabelige artikler, i bl.a. The Lancet, New England Journal of Medicine og Nature.
212 trykte sider
Copyrightindehaver
Politikens Forlag
Oprindeligt udgivet
2016
Udgivelsesår
2016
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Citater

  • Anne Boyehar citeretfor 6 år siden
    ‘NICE TO HAVE’
    (ud over ‘need to have’)
    •groft salt
    •peber i kværn
    •sukker eller honning (sødt)
    •citron, evt. citronsaft (surt)
    •en øl (bittert)
    •sojasovs (salt)
    •parmesanost (umami)
    •flåede tomater
    •hvidløg
    •en god koldpresset jomfruolivenolie
    •en god eddike, fx balsamico
    •dijonsennep
    •et lille beskedent udvalg af tørrede krydderier, fx oregano, karry, kanel
    •mindst én frisk krydderurt, fx basilikum
    Eddiker af:
    •æble – og gerne også andre frugteddiker
    •en lagret eddike, fx balsamico
    Olier – altid de koldpressede:
    •rapsolie
    •avokadoolie,
    •sesamolie
    Tørrede krydderier:
    nelliker, muskat, kardemomme, kanel, laurbær og hvid peber
    Friske krydderurter:
    •koriander
    •timian
    •oregano
    •rosmarin
    •dild
    •persille
    Diverse smagsgivere:
    •ansjoser
    •Worchestersauce
    •fishsauce
    •kapers
    •syltede drueagurker
  • Steen Hammershøj Andersenhar citeretfor 5 år siden
    Æggepandekage med skinke
  • Peter Grønning Trandershar citeretfor 5 år siden
    Du skal fortsat vælge de magre kød- og pålægsprodukter, ligesom fedtstof skal bruges i moderate mængder, og blandt kulhydraterne skal du vælge de lækre fuldkornsprodukter og de bær og frugter, der giver langsom blodsukkerstigning

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)