Anden Verdenskrig

Bookmate
Bookmate
17Bøger
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghylden Anden Verdenskrigfor 7 måneder siden
»Den tyske pige« tager læseren med til Berlin og de tyske jøders flugt fra byen under optakten til 2. verdenskrig, over Cuba på tærsklen til revolution og til New York i efterveerne af 11. september, før den når sin slutning i nutidens omtumlede Havana.
Den tyske pige, Armando Lucas Correa
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghylden Anden Verdenskrigfor 7 måneder siden
Den første danske biografi om Werner Best, der var rigsbefuldmægtiget i Danmark fra 1942–45 og politisk set den mest betydningsfulde person i besættelsesmagtens ledelse under krigen
Werner Best, Niels-Birger Danielsen
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghylden Anden Verdenskrigfor 7 måneder siden
Håndlangerne kaster lys over Hipos optrevlinger af modstandsgrupper og hensynsløse skyderier i København og viser et langt tættere samarbejde mellem Hipo og tysk politi end hidtil antaget. Samtidig er bogen historien om en lille gruppe danskere, der på grund af ideologi, opportunisme eller social nød endte med at kæmpe for nazismen til det sidste — alt imens Hitlertyskland brød sammen i kaos.
Håndlangerne, Henrik Lundtofte
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghylden Anden Verdenskrigfor 7 måneder siden
De allieredes invasion i Europa er lykkedes, og deres tropper rykker frem mod Siegfried-linjen. Intet kan tilsyneladende standse dem. Men så slår Hitler og hans generaler pludselig til.
Vejen til Helvede, Charles Whiting
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghylden Anden Verdenskrigsidste år
En dansk politimand, en engelsk bombenavigatør, en 12-årig tysk pige og en tysk og russisk soldat bliver uløseligt bundet sammen af 2. Verdenskrigs uforudsigelige væsen. Ingen af dem er herre over deres egen skæbne, som dikteres af tilfældigheder.

Politibetjenten Aksel arresteres sammen med tusinder af andre betjente i september 1944 og sendes ned over grænsen til Tyskland, hvor han havner i en koncentrationslejr.
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghylden Anden Verdenskrigsidste år
Helge Milo var bare 15 år, da han og hans kammerater greb til handling og dannede Danmarks første organiserede modstandsgruppe ”Churchillklubben”. Det frustrerede drengene, at de voksne ikke greb ind og ikke modsatte sig tyskernes besættelse. Nogen måtte gøre noget, mente Milo og hans kammerater, som i en ung alder måtte forholde sig til sabotage, våben og til det at tage et andet menneskes liv og samtidig risikere at miste deres eget.
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghylden Anden Verdenskrigsidste år
I sommeren 1940 i et Danmark, der magtesløst er blevet besat af Nazityskland, vender kongen og statsministeren sig mod den mand, de tror kan føre landet mest sikkert gennem krigen: Erik Scavenius.
Den inderste fare, Birgithe Kosovic
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghylden Anden Verdenskrigsidste år
I Østrig i 1938 må den unge Kristoff overtage sin jødiske mesters virke med at lave frimærker til tyskerne, da mester forsvinder under Krystalnatten. Selv om Kristoff sætter sit liv på spil, hjælper han den østrigske modstandsbevægelse med at lave falske identitetspapirer til jødiske familier. Da han midt i krigens brutale kaos forelsker sig hovedkulds i mesters datter Elena, må han finde en måde at redde hende og sig selv på.
Det glemte brev, Jillian Cantor
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghylden Anden Verdenskrigfor 3 år siden
Anden verdenskrig indledtes i august 1939 på grænsen til Manchuriet og sluttede der præcis seks år senere med den sovjetiske invasion af det nordlige Kina. Krigen i Europa forekom adskilt fra krigen i Stillehavet og Kina, men begivenhederne i begge dele af verden havde dramatiske følger. Med dens verdensomspændende omfang har denne største katastrofe i historien påvirket efterfølgende generationer og deres opfattelser af verden mere end nogen anden konflikt. På trods af et hav af bøger og film over årene er vores viden om krigen dog stadig fragmentarisk og ofte vildledende. Antony Beevor bringer i denne bog alle aspekter af anden verdenskrig frem på en ny måde. Ved at anvende den nyeste forskning på området og skrive med klarhed og passion samler Antony Beevor hele billedet i en gribende fortælling, som strækker sig fra det nordlige Atlanterhav til det sydlige Stillehav, fra de snedækkede stepper til den nordafrikanske ørken, til den burmesiske jungle, til SS-indsatsgrupper, Gulag-fanger og grusomhederne i den anden sino-japanske krig.«Antony Beevors ‘Anden Verdenskrig’ er brilliant fortalt over 900 sider, der føjer nye facetter til vores viden og har masser af atmosfæreskabende detaljer.
Anden Verdenskrig, Antony Beevor
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghylden Anden Verdenskrigfor 2 år siden
Tom Buk-Swienty tager i Det ensomme hjerte læseren med på en dramatisk rejse gennem Det Tredje Rige. Bogen er fortællingen om den unge tysker Hans Horn, der under Anden Verdenskrig bliver hvirvlet ind i det nazistiske Tysklands vanvittige krig.

Det ensomme hjerte er skrevet på baggrund af Hans Horns egne optegnelser. Via hans detaljerede og yderst troværdige erindringer, der bygger på dagbøger og andre samtidige personlige kilder fra krigens tid, og delvist med Hans Horn selv som fortæller, folder Tom Buk-Swienty en stor og usædvanlig fortælling ud om krigen i Europa, set gennem et følsomt og musikalsk menneske, der på første hånd oplevede de politiske forandringer og ikke mindst krigen på tætteste hold.
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghylden Anden Verdenskrigfor 3 år siden
Det traditionelle billede af de tyske kvinder som trofaste hustruer, der passede hjemmefronten, blegner ved Wendy Lowers Hitlers furier, en rystende beretning om de 500.000 unge tyske kvinder, som befandt sig på Østfronten, hvor de bevidnede og deltog i nazisternes folkemord under Anden Verdenskrig.
Disse unge kvinder – sygeplejersker, sekretærer, hustruer og elskerinder – så det fremvoksende nazi-imperiums østfront som et sted med rige karriere- og ægteskabsmuligheder, men forestillede sig næppe, hvad de ville komme til at se og gøre der.

Hitlers furier tegner et billede af en – i moralsk forstand – fortabt generation af unge kvinder, der blev født i et kaotisk Tyskland efter nederlaget i Første Verdenskrig og blev grebet af den nationalistiske begejstringsbølge i den nazistiske bevægelse.

På baggrund af 20 års holocauststudier, adgang til hidtil ukendt materiale fra russiske arkiver og interviews med overlevende tyske vidner viser Wendy Lower, at disse kvinder var andet og mere end bare skrivebordsmordere og behageligt fritidsselskab for de tyske mænd. Hun fortæller, hvordan de tog del i mishandlingen af jøder i ghettoerne i Polen, Ukraine og Hviderusland, at de var vidner til massakrer, hvor de ikke bare serverede forfriskninger, men også tog deres tørn i massenedskydningerne. Og som det måske mest skræmmende fortæller hun om SS-hustruer og småbørnsmødre, hvis brutalitet og grusomhed ikke står tilbage for særlig meget i verdenshistorien.
Hitlers furier, Wendy Lower
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghylden Anden Verdenskrigfor 3 år siden
Marie-Laure LeBlanc mister som seksårig synet. Hendes far, låsesmeden på det naturhistoriske museum i Paris, bygger en perfekt miniaturemodel af deres kvarter til hende, så hun kan lære at finde vej hjem. Men da Paris invaderes af tyskerne under anden verdenskrig, må far og datter flygte.

Med sig har de en uvurderlig hemmelighed.

Den forældreløse Werner Pfennigs skæbne er de tyske kulminer, hvor hans far mistede livet. Men da han en dag finder en ødelagt radio, fyldes verden pludselig med muligheder. Hans evner vinder ham en plads på et eliteakademi for Hitlerjugend, men hvor store bliver omkostningerne, når Werner tvinges til at forfølge sine ambitioner?

Langt væk i den ældgamle fæstningsby Saint-Malo lytter en ensom mand med granatchok til en for længst forsvundet stemme. Han går på opdagelse i nye verdner uden nogensinde at forlade sit hus, men alligevel får hans eventyr alvorlige konsekvenser.

I et Europa opslugt af krig kolliderer tilværelser uforudsigeligt. ALT DET LYS VI IKKE SER er et studie i, hvordan mennesker mod alle odds forsøger at finde ud af, hvad der er rigtigt og godt. En medrivende historie om mod og tvivl, en bittersød fortælling om kærlighedens væsen.
Alt det lys vi ikke ser, Anthony Doerr
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghylden Anden Verdenskrigfor 3 år siden
Ny bog fra Bo Lidegaard om de skandinaviske aktioner for at redde fanger fra tyske kz-lejre i krigens sidste år. Dette er historien om de mange aktioner, der i foråret 1945 fik transporteret over 20.000 fanger fra tyske koncentrationslejre til sikkerhed i Sverige. Sporene følges fra de første norske og danske initiativer, der udgik fra aktivister, som trods modstand fra alle sider satte alt ind på at hente deres landsmænd fra lejrene, inden det var uigenkaldeligt for sent.

For første gang samles perspektiverne fra alle de tre skandinaviske lande og Tyskland til en samlet fascinerende fortælling om handlekraft, vovemod – og de skandinaviske hjælperes første møde medkoncentrationslejrenes brutale verden. Allerede i slutningen af 1944 kom de første kørsler i gang med danske busser, der hentede syge fanger, som det lykkedes at få frigivet. Gradvist blev operationerne udvidet, men først da Sverige i marts 1945 trådte ind i aktionen, fik den et omfang, så det blev muligt at samle alle de skandinaviske fanger i kz-lejren Neuengamme. Længe så det ud til, at de måtte blive der, men gennem dramatiske og intensive forhandlinger med den magtfulde SS-ledelse lykkedes det i krigens sidste uger at få ikke alene langt de fleste norske og danske fanger ud, men også at få frigivet flere end 10.000 fanger af andre nationaliteter.

Historien giver et enestående indblik i, hvordan disse hjælpeaktioner kunne tilrettelægges og gennemføres midt i Det Tredje Riges blodige sammenbrud og umiddelbart før dets endelige kollaps.
Redningsmænd, Bo Lidegaard
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghylden Anden Verdenskrigfor 3 år siden
Det er 1939. Nazityskland. Landet holder vejret. Døden har aldrig haft så travlt før, og det ser ikke ud til at blive bedre. Liesel Memingers liv ændres, da hun ved sin brors grav får fat på en lille ting, der ligger begravet i sneen. Det er «Håndbog for kirkegårdsgravere». Bogen er blevet glemt der, og det bliver Liesels første bogtyveri. Derefter begynder en kærlighedsaffære med bøger og ord, efterhånden som Liesel lærer at læse af sin plejefar. Snart stjæler hun bøger fra nazisternes bogbrændinger, fra borgmesterens kones bibliotek, fra hvor der overhovedet kan findes bøger. Men det er farlige tider. Da Liesels plejefamilie skjuler en jøde i kælderen, både åbner og lukker det verden for Liesel.

Bogtyven er fortalt af Døden. En historie om ordenes magt og bøgernes evne til at være sjælens føde. Markus Zusak har med sin fantastiske og intense fortælleevne givet os en bog, der vil blive stående længe.
Bogtyven, Markus Zusak
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghylden Anden Verdenskrigfor 3 år siden
Et gribende portræt af to søstre i det besatte Frankrig under 2. verdenskrig og de ofre, de er villige til at bringe for deres land og dem, de elsker.

I den lille franske by Carriveau i året 1939 er Vianne Mauriac alene tilbage med sin datter Sophie, efter at hendes mand, Antoine, er taget til fronten. Da tyskerne besætter store dele af landet, må Vianne vælge imellem at opgive deres lille hus eller have en tysk kaptajn indkvarteret. Og det er bare det første af en række svære valg, hun må træffe for at beskytte sig selv og sin datter, mens hun venter på nyt om Antoine.

Viannes lillesøster Isabelle er hos deres far i Paris, da tyskerne invaderer byen. Sammen med tusindvis af andre parisere forlader hun byen og drager til fods mod Carriveau. På vejen oplever hun krigens gru på nærmeste hold og møder en ung modstandsmand, som hun forelsker sig hovedløst i. Men da han svigter hende, må hun blive hos Isabelle i Carriveau, hvor hun involverer sig i modstandskampen og gang på gang sætter livet på spil for at redde andre og for et frit Frankrig.
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghylden Anden Verdenskrigfor 3 år siden
Anne Frank var tretten år da familien i 1942 flygtede fra nazisterne og gik under jorden. I den berømte dagbog følger vi hendes udvikling fra barn til ung kvinde. Med forbløffende modenhed og en skarp iagttagelsesevne skildrer hun hverdagen og familielivet i total isolation fra den ydre verden med den konstante frygt for at blive opdaget – og henrettet. I sine optegnelser udrtykker Anne sine tanker om livet, og meget ærligt beskriver hun de mange små gnidninger i familien og sin frustration over at skulle leve under det umenneskelige et pres. I 1944 blev familiens skjul afsløret og Anne Frank døde i kz-lejren Bergen-Belsen tre måneder før sin 16 års fødselsdag.

Faderen, Otto Frank overlevede, og efter mange overvejelser besluttede han sig for at efterkomme sin datters ønske og offentliggøre dagbøgerne. Da bogen udkom i 1947, var det ikke almindeligt at skrive åbent om seksuelle emner – især ikke i en ungdomsbog. En anden vigtig årsag til, at Otto Frank udelod hele afsnit såvel som særlige formuleringer var, at han ikke ville “plette” sin afdøde hustru og familiens minde. Ved Otto Franks død testamenteredes de originale dagbøger til en fond, og en omfattende rekonstruktion kunne begynde.
Anne Franks Dagbog, Anne Frank
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghylden Anden Verdenskrigfor 3 år siden
Et billede af den lovløshed, der prægede Danmark i tiden efter politiets internering i september 1944. Øvig Knudsen tager udgangspunkt i den utrolige historie om den velbegavede og charmerende århusianske grosserersøn Ib Birkedal Hansen, der endte som torturbøddel for Gestapo: Den person, tyskerne henvendte sig til, når der var virkelig hårdføre benægtere blandt de modstandsfolk, der skulle forhøres. Og han svigtede aldrig. Med eksempelløs råhed og brutalitet, loyale kammerater og kvindelige lokkeduer spredte han skræk og rædsel omkring sig.
Birkedal, Peter Øvig Knudsen
bookmate icon
Én betaling. Stakkevis af bøger
Du køber ikke bare en bog. Du køber et helt bibliotek… til samme pris!
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)